• 2-3 hverdages levering
  • 30 dages gratis returret
  • Fri fragt over 500 kr.

Hvordan finder jeg min ringstørrelse?

I nedenstående guides kan du få hjælp til, hvordan du finder din præcise ringstørrelse, så du får den ring, der passer dig. Ringen skal føles behagelig på fingeren og skal hverken være for lille eller for stor. Vi håber, at disse guides kan hjælpe dig med at finde din ringstørrelse.

Skulle den købte ring alligevel ikke passe, så fortvivl ikke - vi har 1 måneds gratis returret, som du kan benytte dig af.

Dette skal du være opmærksom på, når du skal måle din finger

Når du skal måle din finger, kan der være flere ting, du skal tage højde for. Dine fingre kan variere i størrelse alt efter om det er koldt eller varmt. Når dine fingre er kolde, kan de virke mindre, og når hænderne er varme, kan de hæve op. Vi anbefaler derfor, at du måler din finger, når fingeren har normal temperatur.

Den ønskede rings profil har også betydning for ringstørrelsen. Har du fundet en bredere ring, så påregn at du skal gå en eller to størrelser op. Det skyldes, at en bred ring fylder mere på fingeren, og en størrelse større er derfor for mange mere behagelig at have på.

Nogle mennesker har tendens til at have store led i fingrene og dette kan have en betydning for din ringstørrelse. Når du måler kan du med fordel måle omkring dit største led på fingeren.

Det kan være en god ide at benytte dig af flere af disse guides, for at opnå det mest præcise mål.