• 2-3 hverdages levering
  • 30 dages gratis returret
  • Fri fragt over 500 kr.
Banner

Materiale forklaring

Hvilke metaller bruges på Joanli Nor smykker?

Joanli Nor smykker er fremstillet i henholdsvist
- Rhodineret sølv
- forgyldt sølv
- eller rosaforgyldt sølv.

Alle smykkerne er stemplet 925, det vil sige det er 92,5% rent sølv hvoraf de sidste 7,5% er andre metaller, det vil typisk være kobber. Sølvet er sterlingsølv, som er det meste anvendte sølv til at lave smykker af. Er dine smykker stemplet med 925, skal det ses som et kvalitetsstempel.

Herunder kan du læse mere om hvad rhodineret- og (rosa)forgyldt sølv er:

Rhodineret sølv adskiller sig fra almindeligt sølv, ved at være overfladebehandlet, her får smykket et ganske tyndt lag af hvidt eller sort rhodium på overfladen. Hvis rhodiummet er sort, vil smykket få en naturlig sort overflade. Overfladebehandlingen forhindrer sølvet i at anløbe, altså at blive gulligt/brunligt. Ved denne behandling går der længere tid før du skal rense eller pudse dit rhodineret sølv smykke. Vi skriver typisk Rhod. eller Rhd. i vores produktnavn, hvilket er en forkortelse af rhodineret.

Der er visse fordele ved at købe rhodineret sølv, hvilket medfører, at der typisk er en højere pris på smykker med sådan en overfladebehandling.
- Der går længere tid inden du skal rense eller pudse smykket
- Forhindrer sølvet i at anløbe, altså at blive gulligt/brunligt
- Man kan godt forveksle materiellet med hvidguld, da det får nogenlunde samme farve.

Se vores udvalg af rhodineret smykker HER.

Forgyldt- eller rosaforgyldt sølv er ligeledes fremstillet af sterlingsølv, men er overfladebehandlet med et lag guld.

Forgyldt - Når der er tale om forgyldt sølv med den klassiske guldfarve, bliver der lagt et almindeligt lag 18 karat guld på overfladen, hvilket er et godt alternativ til et guld smykker. Vi skriver typisk Forg. sølv eller Forgyldt sølv i vores produktnavn.

Rosaforgyldt – Vores rosaforgyldte smykker har et lag af 18 karat guld på overfladen. Måden guldet får et rosa lignede udtryk, skyldes, at der blandes kobber i guldet. Blandingen vil hyppigst bestå af 75% guld, 22,25% kobber og 2,75% sølv, når det er 18 karat guld. Vi skriver typisk Rosaforg. sølv eller Rosafg sølv i vores produktnavn.

Hvor lang tid holder overfladebehandlingen?
Det er svært at sige, præcis hvor lang tid der går, inden overfladebehandlingerne begynder at falme, da det blandt andet afhænger af, hvor ofte smykket bliver brugt og hvilken type overfladebehandling der er tale om. Ældre smykker vil ofte danne sin egen smukke patina, men når du synes smykket bliver for slidt, kan det overfladebehandles på ny. Henvend dig hos din guldsmed, som kan hjælpe. Find forhandler HER.

Hvilke sten bruges på Joanli Nor smykker?

Stenene der sidder i Joanli Nor smykkerne er højkvalitets Syntetisk kubisk Zirkonia og Swarovski krystaller.

Syntetisk kubisk zirkonia - Denne form for sten er meget hård og tung, men betegnes generelt som en skør sten, der reagerer meget lig glas. Syntetisk kubisk zirkonia er den mest brugte diamantimitation på markedet, men adskiller sig fra diamant på mange områder. Blandt andet har kubisk zirkonia lavere glans, men mere gennemsigtighed end en diamant.

Kubisk zirkonia kan slibes på mange forskellige måder, men typisk som brillantslib.

Swarovski krystaller er verdens førende producenter af luksus krystalglas, og har hovedkvarter i Østrig.

Krystalglasset har mange anvendelsesformål, bl.a. til smykker, optik, figurer, flasker, lysekroner og andre krystalelementer. Krystalglas er en glastype, der er tilsat blyoxid, som gør glasset mere tungt, og i højere grad får det til at ligne ægte bjergkrystal. Krystalglas er også væsentligt nemmere at forme og manipulere end normalt glas.

Krystalglas er også et godt materiale til smykker, og Swarovski er en af de mest anerkendte mærker inden for brugen af dette. Det er også herfra betegnelsen "Swarovski-krystaller" er opstået.

Swarovski krystaller bliver brugt verden rundt, som et billigere alternativ til ægte ædelsten, og kan fås i alle farver. Swarovski krystaller bliver typisk slebet i facet eller brillantslib. Swarovski krystaller er også kendt for deres gode holdbarhed.